bclude

Den nye fordeling af barsel.

Sådan fordeler den nye barselslov barslen.

D. 1. juli 2022 fik Danmark en ny barselslov. Vi har kort opsummeret, hvad den betyder her, mens vi i dette afsnit vil dykke mere ned i, hvordan barslen specifikt fordeler sig med den nye lovgivning.

Den samlede mængde barsel efter fødsel ændrer sig ikke og forbliver på 48 uger, og den fødende forælder/morens ret til 4 uger graviditetsorlov ændrer sig heller ikke.

Det der derimod ændrer sig er, at den nye barselslov ligestiller forældrene i forhold til orlov efter barnets fødsel.

Det betyder, at hver forælder i udgangspunktet har ret til 24 ugers orlov med dagpenge efter barnets fødsel. Det er også baseret på dette, at flere virksomheder har besluttet at give fuld løn i samme periode, som der er dagpengeret. Dette er ikke et krav, men som arbejdsgiver skal du tage stilling til, hvilke vilkår du tilbyder dine medarbejdere.

Lad os kigge nærmere på lovgivningens betydning for henholdsvis Den fødende forælder/moren og medforælderen/faren.

Den fødende forælder/moren

Vi har været vant til, at den fødende/moren har haft 14 ugers øremærket barselsorlov, men som fremhævet ændrer dette sig

Den fødende/moren har fire ugers graviditetsorlov. Derefter følger 10 ugers barselsorlov, hvoraf 2 uger er øremærket, som moren/den fødende har pligt til afholde i forlængelse af barnets fødsel. De resterende 8 ugers barselsorlov, som er en del af de 13 uger, der kan overdrages, skal af den fødende/moren afholdes inden barnets første 10 uger, såfremt det ønskes at gøre brug af sin dagpengeret.
Derudover er der øremærket 9 ugers forældreorlov, som i udgangspunktet skal afholdes inden barnets første leveår. Afholdes de ikke, går de tabt.
De resterende 5 ugers forældreorlov, som er en del af de 13 uger, der kan overdrages, kan afholdes i forlængelse af orloven eller udskydes og afholdes, inden barnet fylder 9 år.

Udover ovenstående har den fødende/moren mulighed for at få overført op til 13 ugers orlov fra den anden forælder, så der er mulighed for at afholde op til 41 ugers orlov inklusiv de 4 ugers graviditetsorlov.

Medforælderen/faren

Vi har her været vant til 2 ugers øremærket orlov til medforælderen/faren, den såkaldte fædreorlov. Den nye lovgivning medfører, at det nu bliver en større andel af barslen, der øremærkes medforælderen/faren.

Medforældren/faren har fortsat ret til 2 ugers øremærket fædreorlov, som afholdes efter fødslen. Du kan som arbejdsgiver aftale med din medarbejder, hvornår og hvordan vedkommende afholder de 2 ugers øremærket fædreorlov inden for de første 10 uger efter barnets fødsel. Derudover er der yderligere 9 ugers øremærket barsel til medforælderen/faren, som skal afholdes inden barnets første leve år. Afholdes de ikke, går de tabt.

Ligeledes er der mulighed for at afholde 13 ugers forældreorlov, hvoraf 8 uger i udgangspunktet skal afholdes inden barnets første leveår, mens 5 uger kan udskydes og afholdes, inden barnet fylder 9 år. Ønsker medforældren/faren ikke at gøre brug af de 13 uger, kan de helt eller delvist overdrages til den anden forælder.

Udover ovenstående har medforælderen/faren mulighed for at få op til 13 ugers orlov fra den anden forælder, så medforælderen/faren i alt har mulighed for at afholde op til 37 ugers orlov.

NB: Ovenstående tager udgangspunkt i de perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge.

Seneste indlæg.

Vi ved, at mange arbejdspladser og ledere har svært ved at forholde sig til, hvorvidt og hvordan de skal snakke med deres …

Rune var nyuddannet og havde netop landet sit første job, da han stod overfor at skulle fortælle sin arbejdsgiver om sin kommende …

Jane vidste, at hun ikke egnede sig til at gå hjemme, og for både hende og hendes mand var det vigtigt, at …

Sarah synes, som mange andre kommende forældre, at det var svært at vide, hvordan hun ville have det med at være på …