Jane vidste, at hun ikke egnede sig til at gå hjemme, og for både hende og hendes mand var det vigtigt, at barslen blev delt lige mellem dem. Derfor er Janes barsels historie nok stadigvæk mere utraditionel end traditionel. Men mon ikke, vi i fremtiden kommer til at se og høre mange flere forskellige konstellationer af arbejde og orlov, fordi den enkelte medarbejder og familie ønsker at tilrettelægge et orlovsforløb, som giver bedst mening for dem, og som ikke blot følger “standard”modellerne?
Hvordan skal min barsel være?
En af de første sætninger, Jane siger, i vores snak om hendes barsel, er “Jeg ville blive sindssyg af at være væk fra mit arbejde i fx 6 måneder”. Derfor stod det hurtigt klart for Jane, at hende og hendes mand skulle holde barsel på en anden måde end de fleste. Det passede dem begge fint, da de havde et ønske om at holde lige meget barsel. Fordelingen måtte derfor bliver 5 måneder til Jane og 5 måneder til hendes mand.
Men for Jane var 5 måneder væk fra arbejdet ikke en mulighed. Hun var meget realistisk omkring, hvor længe hun kunne kapere at være væk fra arbejdet, og derfor måtte de vende flere forskellige muligheder. Til sidst endte de med at beslutte, at Jane tog 14 ugers fuldtids barsel efter fødslen af deres søn, derefter startede hun deltid på arbejdet, mens hendes mand startede deltid på barsel. Jane arbejdede således tre dage i ugen, og var på barsel to dage, mens hendes mand var på barsel tre dage i ugen og arbejdede de resterende to dage. Perioden med den konstellationvarede 4,5 måneder, hvorefter Jane gik fuldtid på arbejdet, og hendes mand tog 10 ugers fuldtids barsel med løn.
Måske du skal holde tungen lige i munden første gang, du læser deres barselsplan, og Jane ligger heller ikke skjul på, at det var komplekst og en anelse besværligt at lave sådan en barselsplan, men for dem skulle det lykkedes.
En åben leder – og fordommene
“Min chef sagde, at jeg kunne få det præcis, som jeg ville have det. Måske han blev lidt overrasket over, hvordan det præcis var”, siger Jane til mig med et smil på læben.
Men under hele forløbet har hun oplevet, at hendes chef var imødekommende og gerne ville give hende den ultimative fleksibilitet i forbindelse med hendes barsel. Det kan nok være, han ikke regnede med, at hun ville være tilbage efter 14 uger, og at han også udtrykte sin egen bekymring ved at spørge “Hvad så med amningen?”, men han var åben.
Og for Jane var det afgørende. Hun erkender også, at var hun ikke blevet mødt med åbenhed, så havde hun nok set sig om efter et andet arbejde under barslen, fordi det var så afgørende for hende.
“Det var hårdt”
For at forstå Janes barsels historie, kræver det også et indblik i hendes arbejdshistorie. Før Jane blev gravid og gik på barsel, var hun netop blevet Team Lead i en ny afdeling med nye medarbejdere, hvor hun var leder. Det var et job med stor indflydelse og faglige udfordringer, hvilket Jane satte stor pris. Jobbet som Team Lead var derfor en af grundene til, at Jane havde svært ved at skulle være væk i længere tid.
Hun glædede sig til at komme tilbage efter sine 14 ugers barsel, som hun siger “Jeg havde det som, når køerne komme på græs”. Og det var skønt at skifte mellem at nusse om sin søn og bruge sine faglige kompetencer på jobbet, men det var også benhårdt. Særligt fordi Janes opgaver ikke var blevet reduceret, og den eneste der skulle sætte begrænsninger for mængden af arbejde var hende selv. Det resulterede i, at hun til tider arbejdede mere end de 3 dage, der var planen, fordi hun engang imellem tog møder på sine barselsdage.
Når hun ser tilbage, så ville hun gerne have haft en bedre forventningsafstemning, inden hun startede op, så hun havde bedre vilkår under sin deltidsperiode. For den periode gav hende, når hun skal være ærlig, dårlig samvittighed. Hun følte hverken, hun rakte til på jobbet eller derhjemme, og hun var lettet, da perioden med deltid sluttede. Men hun ville alligevel ikke gøre det om, men dog fokusere på mere og bedre dialog med sin leder om, hvordan det kunne hænge sammen.
En dårlig mor og en god far!
Vi kan ikke lade være at spørge Jane, om hun mødte nogle fordomme omkring deres barselsforløb, hvortil hun straks siger “Åh ja! Mange stillede spørgsmålstegn til, hvordan det kunne lade sig gøre, og hvordan hun kunne undvære sit barn, men der var ikke nogen der stillede spørgsmålstegn ved, hvordan min mand kunne undvære sit barn.”
Herefter påpeger hun, at der i vores samfund er en forestilling om, at man er en dårlig mor, hvis man ikke holder lang barsel, men man er god far, hvis man holder lang barsel. Det har provokeret hende, for hun oplever bestemt ikke at være blevet en dårligere mor grundet sin kortere barsel. Samtidig påpeger hun, at far jo er lige så god som mor, og at det for dem har været den største gave til familien, at de har delt barslen. Alle opgaver og behov relateret til deres søn, har de begge været ansvarlige for og opmærksomme på fra start.
Og hun håber og tror, at deres søn har fået et stærkere forhold til begge sine forældre.
Det gode råd
“Som mennesker er vi forskellige og med forskellige behov, og hvis virksomhederne kan imødekomme det, så kommer man langt.”
Hun understreger flere gange, at fleksibilitet er vejen frem, fordi virksomheden får fleksible medarbejdere tilbage. I forhold til barsel kræver det, at man som virksomhed og leder lytter til sine medarbejderes ønsker og er fleksible inden for lovens rammer. At man sætter medarbejderne fri til selv at bygge deres barsel op, som de ønsker. Det kræver mere dialog, men Jane tror, at det giver gladere medarbejdere og i sidste ende medarbejdere, der ønsker at blive på arbejdspladsen. Hun kan høre og se fra sine venner og bekendte, at barsel er blevet en konkurrenceparameter og en del af en fastholdelsesstrategi. Skal man lykkedes med det, skal man turde give medarbejderen friheden.
Og til forældrene, der ønsker en fleksibel barsel, så skal man vide, at det er svært at få det til at gå op i systemerne hos fx Udbetaling Danmark. Det kræver både timer og dedikation. Men forhåbentlig gør den nye barselsorlov det nemmere. “Den ville jeg gerne have været under”, udtrykker Jane, inden vi slutter vores samtale af.
Tak for at dele din historie, Jane. Vi håber, I alle tager godt imod den ærlige og fortsat utraditionelle fortælling om Janes barsel.
