Sarah synes, som mange andre kommende forældre, at det var svært at vide, hvordan hun ville have det med at være på barsel. Ville hun elske det? Ville hun blive vanvittig af den evige drift-drift-drift? Hvornår ville hun være klar til at komme tilbage på arbejde igen?
Det krævede selvfølgelig gode snakke med hendes mand, der også ønskede at holde barsel, men også vigtige økonomiske overvejelser.
Syv måneders barsel og en fleksibel start
Da Sarah og hendes mand skulle finde den helt rette barselsplan, gjorde de sig mange overvejelser, om hvordan den skulle være. Sarah vidste, at hun gerne ville amme, at hendes mand også gerne ville holde meget barsel, og at det hele skulle hænge sammen økonomisk. Sarah havde tidligere mødt en kollega, der startede op efter fuldtidsbarsel med to dages arbejde og tre dages barsel, og den idé virkede også som en god mulighed for deres familie. Men som Sarah selv siger “Jeg anede ikke, det var en mulighed”. I dag er hun glad for at det blev lige netop den model, de valgte for deres barselsplan.
Konkret betød det, at Sarah tog syv måneders fuldtidsbarsel, og så startede hun med at komme tilbage på arbejde to dage om ugen i gennemsnit, hvor hun både arbejdede på arbejdspladsen men også hjemmefra.
“Jeg tog typisk ind på arbejdet om formiddagen og arbejdede hjemmefra om eftermiddagen. Dermed kunne jeg stadig amme lille Walter om eftermiddagen, og jeg var fri for at gå fra fuldtidsbarsel til en fuld arbejdsuge. Min mand var hjemme med Walter de dage om ugen, hvor jeg arbejdede. Jeg trappede stille og roligt op med arbejde fra Walter var syv måneder, indtil han var ti måneder. Fra ti måneder var jeg på arbejde fuldtid og min mand på fuldtidsbarsel.”
Men hvordan fungerede det i praksis? “Rigtigt godt” lyder det fra Sarah. Der under hele barslen har mødt stor støtte og opbakning fra sin arbejdsplads. Da hun arbejdede to dage om ugen, var hun kun på et enkelt projekt, og arbejdsbyrden passede nogenlunde med de to dage om ugen. Hun tjekkede dog mails, planlagde møder og andre småting på sine barselsdage. Men i de store træk lykkedes det at dele ugen op i barsel og arbejde.
Hun oplevede ligeledes, at hendes kollegaer var gode til at tilpasse sig efter, at hun blot arbejdede to dage om ugen. De bad ofte Sarah om at foreslå møder, så tidspunktet passede hende.
Den vigtige planlægning og et lige forældreskab
“Jeg vil helt sikkert anbefale andre at lave en arbejdsoptrapning, hvis man kan, frem for at gå fra 0 til 100”. Lyder det fra Sarah, hvortil hun fremhæver, at det er rigtig godt at være opmærksom på, hvad det er for opgaver, man sidder med, og det er vigtigt, at arbejdspladsen er indstillet på at få det til at lykkes og er villige til at give den fleksibilitet, der skal til.
“Babyer er dårlige at stille klokken efter, og de passer overhovedet ikke ind i skemaer. Når man gerne vil kombinere barsel og arbejde, betyder fleksibilitet alt.” Fremhæver Sarah.
Udover et godt samarbejde med sin arbejdsplads og en god planlægning mellem Sarah og hendes mand, så var Sarah personligt klar til at starte på jobbet igen og trygt give styringen til sin mand.
“Efter syv måneder med bleer, gylp og mad over det hele, synes jeg, det var rigtig fedt at tage tøj uden pletter på, sætte håret op, forlade opvask og babykaos og tage ud af hytten nogle timer. Det var samtidig meget trygt, at det var Walters far, som kender ham rigtig godt, der passede på ham, når jeg var væk. Jeg tror også, det betød meget for deres relation, at de fik nogle timer sammen, hvor jeg ikke var der.”
Hun fremhæver, at den største forandring i deres forældreskab, efter Sarah er startet på arbejde, er, at det nu ikke kun er hende, der står med alt det mentale arbejde: Har vi noget, som baby kan spise i morgen? Hvornår har han sidst været i bad? Har vi tilstrækkelig varmt tøj i næste størrelse? Har vi det hele med, når vi skal ud af døren?
Det mentale arbejde fylder rigtig meget, og før hvilede det i høj grad på Sarah. Så endnu en positiv gevinst er, at de nu i højere grad deles om dette.
Det gode råd til arbejdspladsen
“Husk at interessere jer for medarbejdernes barsel og snak med dem om, hvordan den skal forløbe. Barsel er for mange en ukendt størrelse, før du står i det, og derfor er det vigtigt at se og snakke om forskellige modeller, hvor man kan være kreativ – selvfølgelig inden for lovens rammer.” Lyder Sarahs gode råd til arbejdsgivere, der har medarbejdere, som skal på barsel.
Som arbejdsgiver kan man måske tænke “Behøver jeg sætte mig ind i det? Er det ikke medarbejderen der selv skal styre det?”. Og jo i sidste ende er det medarbejderen, der bestemmer, men for en arbejdsplads kan der være en stor gevinst i at interessere sig for sine medarbejdere og åbne døren for mere utraditionelle måder at holde barsel.
Sarah fremhæver selv, at hun tror, at det godt for arbejdspladsen, at en medarbejder starter på halvtid. Medarbejderen vil som regel komme tidligere tilbage og vil sætte stor pris på den fleksibilitet, der er blevet givet.
“Men det kræver, at arbejdspladsen er klar på at tilrettelægge møder, aktiviteter og arbejdsopgaver efter det.”
Tusinde tak for at dele din barselshistorie med os, Sarah! Og vi kan kun anbefale alle at følge Sarah, der inspirerer på mange områder. Hun er blandt andet forfatter til bogen “Rollemodeller & Ravnemødre – fire topchefer om mod, magt og mænd”, og så er hun ansat som Partner i Analyse & Tal, der har et medarbejderejet kooperativ, hvor chefer og hierarkier er skiftet ud med lige og demokratisk ledelses- og ejerskabsstruktur.
